Formandens beretning 2013
Det har været et godt år for foreningen, der er kommet nye medlemmer til og rigtig mange møder trofast op til træningen 1 - 2 gange om ugen, som jo er vores primære formål.
Som Rikke fysioterapeut sagde en dag: ”Hvis man tog en gruppe jævnaldrende mennesker ind ude fra gaden og bad dem træne sammen med os, ville flere ikke kunne følge med os ” – så gode er vi blevet – det er da dejligt at få af vide. Og vi er rigtig glade for vores trænere og faciliteter.
En anden rigtig god nyhed er jo også, at vi har fået bevilget 40.000 kr. til en træningssæson mere, dog skal vi ikke hvile på laurbærrene og tro, at sådan bliver det også fremover - kommunen opfordrer os til at søge fonde og søge alternative løsninger. Vi har søgt rigtig mange fonde, alle med negativt resultat og problemet er nok, at vi søger til betaling af honorar fysioterapeuter, som mange fonde ikke ønsker at dække.
Men vi giver ikke op :-)
Midlerne, vi har fået, sammenholdt med vores egen kapital, er også tænkt ind til at dække honorar til fysioterapeuterne til et 3. træningshold, som måske snart bliver en nødvendighed, da vi er mange, nogle gange for mange til træning, i.f.t. plads og antal redskaber, f.eks. vægte med mere.
Foråret 2012 havde vi et stort arrangement på Albertslund rådhus i samarbejde med region Hovedstaden og Vestegnsprojektet, hvor vi havde indbudt alle borgere i kommunen. Det var en stor succes, mange mødte op, der var foredrag om KOL af overlæge Thomas Ringbæk fra Hvidovre Hospital, der var lungefunktionstest ved en sygeplejerske og en smagsprøve på træning ved en fysioterapeut, og ved denne lejlighed fik foreningen 9 nye medlemmer.
Vi håber på at kunne lave et lignende arrangement i 2013.
Før jul fik vi besøg af en farmaceut fra Albertslund Apotek, som fortalte os om kol medicin, og hvordan man bruger inhalationsteknikker – også et arrangement, som vi kunne forestille os kunne følges op – blandt andet er der et arrangement i støbeskeen med en sygeplejerske fra Hvidovre Hospital, som gerne vil fortælle os om de mere følsomme sider af at have kol, f.eks. at være bange når vi ikke kan få luft, det at have en diagnose med en kronisk sygdom, og hvad der nu måtte ligge os på sinde at tale om.
Nogle fra foreningen trænede sammen i fysioterapeuternes sommerferie, hvor de mødtes udenfor Humlehusenes lokaler – og Lisbeth vil gerne stå for sommerferietræning igen år. Tak for det :-)
Der er flere, der deltager i Frivilligcentrets sanggruppe om tirsdagen, da det er godt for os at synge (og ja, enhver fugl pipper med sit næb). Andre mødes og går ture sammen.
Det sociale er også en vigtig faktor, og efterhånden er det sådan, at rigtig mange møder op ½ time før træning i Humlehusene og får sig en sludder og et godt grin.
Nye kommer til, blandt andet fra ”KOL skolen”, hvor der er en aftale om at henvise videre til os efter de har sluttet deres træning - og de falder hurtigt ind i gruppen.
Ib, Kirsten og Lisbeth deltog den 28. januar i et møde, som var første step til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde med indsatsen til sårbare kroniske syge. Kirsten har meldt tilbage, at hun gerne vil deltage i denne arbejdsgruppe og håber på, af denne vej, at give vores forening mere opmærksomhed. For nuværende vides ikke mere.
Albertslund kommune har opfordret mig til at tage ”instruktørkursus” for at blive kursusansvarlig på kurserne ”Lær at leve med kronisk sygdom”.
Jeg har sagt ja og skal på kursus 4 dage i august og håber at det fremadrettet kan komme borgere med KOL til gode.
Vi er kommet på kommunens hjemmeside med frivillige foreninger – dejligt hvis vi kunne rekruttere flere medlemmer.
Lisbeth har valgt at trække sig fra bestyrelsen, derfor vil vi godt benytte lejligheden til at sige tusind tak til Lisbeth, som har gjort en stor indsats.
Generelt må siges, at det har været godt år – en forening med et godt fællesskab og en forening, der forhåbentlig har mange gode år foran sig.
Jeg er rigtig glad for at være en del af dette.
Og der er ingen tvivl – det nytter at træne :-)
Kirsten |