Albertslund KOL Forening © 2011                    

 

 

Arrangementer

 

 

Kommende arrangementer:


Vinsmagning d. 1. november fra kl. 16.30-18.30

Albertslund KOL Forening har den store fornøjelse at invitere foreningens medlemmer til vinsmagning fredag d. 1. november fra kl. 16.30-18.30. Smagningen vil foregå hos Kirsten.

Tilmelding og betaling til enten Kirsten, Lilian eller Hugo senest tirsdag d. 22. oktober.



Julefrokost
Info følgere senere


KOL tema-eftermiddag torsdag den 19.9.2013

Kol foreningen var atter værter ved at arrangement for alle borgere i Albertslund kommune. Der var oplæg af overlæge Thomas Ringbæk, lungefunktionstests, medicinvejledning af Albertslund Apotek, eksempel på træning samt foredrag af en fridykker.

Det blev en velbesøgt dag med over 50 fremmødte og nye medlemmer er kommet til i forlængelse heraf.

Træningen er jo stadig noget af det bedste vi kan gøre for os selv, og mange var interesserede i at høre om træningsmulighederne.

Så er du også interesseret i at høre mere er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Referat af KOL-Foreningens arrangement medio april 2012 - en god oplevelse

 

Albertslund KOL-Forening arrangerede et møde for alle interesserede i Albertslund midt i april 2012 i kantinen på Albertslund rådhus.

 

Mødet blev indledt med et foredrag af overlæge Thomas Ringbæk fra Hvidovre Hospital, som fortalte om sygdommen KOL, og endnu engang blev det pointeret at træning, træning og atter træning er det, der kan hjælpe KOL patienter rigtigt meget, kombineret med den medicin, der er behov for.

 

Ringbæk pointerede, at man generelt ikke kan forbedre sin lungefunktion, men især en styrkelse af de store muskler i arme og ben gør det nemmere at færdes. Det at gå op af en trappe bliver mindre hårdt for lungerne, jo flere muskler du har i benene – og på den måde føles det lettere at leve med sygdommen.

 

Endvidere blev vi orienteret om de forskellige medicinmuligheder.

 

Der blev orienteret om foreningen - dens opståen og vores visioner om mere træning fremover. Mange havde ikke hørt om foreningen,  selv om der er lagt brochurer ud hos samtlige praktiserende læger, på biblioteket, apoteket, frivilligcentret, rådhuset med mere.

 

Nu håber vi, at ringene spredes i vandet, og at vi på sigt kan skaffe træningsmulighed for alle de, som måtte ønske det.

 

Det kræver en del penge, så vi venter nu spændt på svar fra TrygFonden, og vi vil på sigt søge flere fonde.

 

En sygeplejerske tog efterfølgende - spirometri prøve – (lungefunktionstest) på de, der var interesserede, og det var mange!!!

Der blev grinet og pjattet, og stemningen var rigtig god.

 

Til sidst blev der kaldt til træning af fysioterapeuten, som med stor entusiasme fortalte om vejrtræknings metoder, som kan lette i det daglige samt en masse gode råd, som vi kan bruge fremadrettet.

 

Herefter blev der trænet, og der blev gået til den med stor ildhu, selvom det var sidste punkt på dagsordenen, og fysioterapeuten var da også imponeret over vores formåen.

 

Mødet var særdeles godt besøgt, idet ikke mindre en 43 havde fundet vej for at deltage i den fine orientering, der var tilrettelagt, og at foreningen fik tilført 9 nye medlemmer, er vi rigtig glade for.